Sommeren synger på sidste vers (selvom vi knapt har kunnet høre sangen i år for bare regn), og her ved indgangen til både mit femogtredivte år OG det sidste halve års PhD slutspurt, føles det derfor HELT rigtigt endelig at være flyttet ind på min helt egen (formelle) kontorplads i Observatoriets måske skønneste rum, med udsigt over haven (læs: botanisk) – og med det yndigste lille runde vindue, indrammet af skrå loftsbjælker.

Kontoret udefra (det runde vindue)

Da jeg selv stadig kun bruger kontoret to ud af fem døgn (ja, inklusive aftener når jeg endelig er derinde!) om ugen, er det tilmed rart at min kontorfælle er både plante- og hyggeekspert – og derfor har indrettet det lille skråloftede lokale med inspirerende vægudsmykning, potteplanter og hængekøje. På den måde bliver springet fra den uformelle sofaplads til den formelle kontorplads også knap så barskt – og jeg ved bare at dét kontor kommer til at blive den perfekte ramme for de sidste 6 måneders kampskriveproces.

Kontoret indefra – på indflytningsdagen.

Jeg er færdig med alt det diffuse dataindsamling og med kurser og netværkspligter. Nu er der kun skriveprocessen tilbage, og det er det jeg elsker mest. Jubiii – endelig kan jeg lukke mig inde i PhD-boblen – i hvert fald de par dage om ugen jeg er på kontoret – og nørde igennem (og så selvfølgelig vende frisk og arbejdstilfredsstillet tilbage til børnefamilien på Møn).

Jeg holder selvfølgelig bloggen her opdateret undervejs som skriveriet skrider frem…

Vi skrives ved – fra bobleland