Traditionelt har museer og udstillinger været steder hvor man fremviste artefakter, ofte i glasmontre og udstyret med tekstforklarende skilte. Dette gælder også dinosaurudstillinger, som altid har hørt under de mest populære af slagsen.

Naturhistoriske museer har desuden traditionelt handlet om at fremvise den fantastiske videnskabs frembringelser og fremskridt, helst i ufejlbarlig fremstilling, så publikum kunne beundre og fryde sig over den forunderlige naturvidenskab og dens dygtige forskere.

I moderne tid er dog opstået nye behov for museumsformidling, og publikum i dag forventer at være en aktiv del af de udstillinger de besøger, samt helst at lære noget mens de bliver underholdt. Det sætter helt nye krav til udstillingsdesignere, og en helt ny videnskab om hvordan man med forskellige virkemidler i selve designet af en udstilling, kan opnå forskelligartede resultater, er opstået i kølvandet på den traditionelle didaktiske forskning i skolesystemet (det formelle læringsmiljø). Disse virkemidler inkluderer blandt andet formidlingsmetoder som interaktivitet, konkurrenceaktivitet og sanseoplevelser, som i dag er i høj kurs på de uformelle læringsinstitutioner.

Mit didaktiske ph.d. projekt skriver sig ind i denne nye bølge af formidlingsforskning i uformelle læringsmiljøer, og håber på ultimativt at kunne udarbejde en model for optimering af udstillingsdesign med særligt henblik på dinosaurudstillinger og videnskabsproces.

Dinosaurudstillingerne ”Den første Dinosaur” på Geocenter Møns Klint og ”Dinosaurerne – Følg Sporet” på Experimentarium, er hovedforskningsobjekter i denne proces.