Når du besøger en udstilling med et videnskabeligt indhold eller budskab, tænker du måske ikke umiddelbart over hvordan den pågældende udstilling er skabt.

Hvordan indholdet er blevet udvalgt – eller hvordan de faglige pointer er blevet pakket ind så de kan præsenteres tredimensionelt i rummet eller tiltale særlige målgrupper. 

Men det gør faktisk en stor forskel for hvordan du opfatter det præsenterede indhold – og det var netop derfor jeg øremærkede et helt kapitel af mit PhD projekt, til at studere designprocessen af dén dinosaurudstilling jeg i sin tid deltog i på Geocenter Møns Klint.

Niveauer af indflydelse på udstillingsdesign

Når en museumsinstitution skal tage beslutninger om indhold og form på kommende udstillinger, er der en masse forskellige behov og begrænsninger der påvirker dels valget af emner, men også de måder emnerne behandles på.

Disse behov og begrænsninger kommer fra mange forskellige niveauer som starter helt oppe i samfundet, bevæger sig ned igennem institutionens egne behov, for til sidst at slutte ved de kommende gæster – deres forventninger og eksisterende eller ikke-eksisterende baggrundsviden om det formidlede indhold.

I tilblivelsen af den dinosaurudstilling jeg studerede på Geocenter Møns Klint, var der en arbejdsgruppe der repræsenterede stort set alle de niveauer af eksterne og interne påvirkninger der har indflydelse på en sådan proces (se hierarkiet til højre).

Gruppen bestod altså ikke af forskere og fagfolk (den klassiske løsning), men derimod af en blandet flok tekniske begavelser, kommunikationsuddannede, formidlere – og så eksterne konsulenter til det faglige. Dette skulle vise sig at være en fordel, da den diverse gruppe, udover at kunne imødekomme flere forskellige behov fra hierarkiet ovenfor, også kunne samarbejde uden at overtræde hinandens enemærker og kompetencer.

Jeg vil nedenfor ganske kortfattet ridse op hvordan disse niveauer af behov og begrænsninger kan have indflydelse på skabelsen af et udstillingsdesign.

Samfundsniveauet

På øverste niveau finder vi de eksterne faktorer. Fra samfundets side kan skabelsen af en udstilling være påvirket af eksempelvis økonomiske støtteordninger med specifikke krav (statsstøtte, fondsstøtte, VPAC-ordningen, etc.) eller den kan være påvirket af lokale fredninger af enten bygninger eller naturområder – og i nogle tilfælde også af samarbejdet med andre institutioner.

Da dinosaurudstillingen på Geocenter Møns Klint blev designet, var processen altså både påvirket af at skulle indfri forventningerne fra de fonde der havde sponsoreret udstillingen, af at den gamle hotelbygning hvor udstillingen skulle bygges er bevaringsværdig (og ligger midt i beskyttet natur), og af at de udstillede genstande officielt var lån fra Statens Naturhistoriske Museum, som derved også havde holdninger til hvordan fossilerne skulle håndteres.

Institutionsniveauet

I institutionen selv findes til gengæld en mængde interne faktorer der kan påvirke udstillingsindhold ud fra museets faktiske muligheder i forhold til plads, samlinger, pædagogiske forankringer eller disciplinære forpligtelser.

Geocenter Møns Klint er eksempelvis – som nævnt – en institution der indeholder både elementer fra den udforskende pædagogik fra science centre samt den genstandsbaserede pædagogik fra traditionelle museer, hvorfor begge elementer helst bør indgå i stedets udstillinger [se forrige blogindlæg om ’Hvad er et hybridmuseum?].

Det er også en institution med en stærk disciplinær forpligtigelse, idet formidlingen af disciplinen geologi er stedets primære formål.

Dette kommer til udtryk både i de permanente udstillinger som formidler geologien på Møns Klint interaktivt og udforskende – og i dinosaurudstillingen som er mere fagligt forankret i fossilerne og i formidlingen af udgravningsekspeditionen som et videnskabeligt eventyr på en eksotisk lokalitet [Østgrønland, red.].

Gæsternes forhåndsviden

Men skabelsen af en udstilling resulterer jo i sidste ende i en brugeroplevelse, og derfor er de fremtidige brugere – altså udstillingens gæster – også en væsentlig (men desværre ofte underkendt) faktor i sådanne designprocesser.

Gæsterne kommer ikke med en tom tavle, ej heller med forskerens forhåndsviden om emnet, og det er derfor essentielt både at have et indgående kendskab til sin målgruppe og til de særlige didaktiske egenskaber der måtte knytte sig til det indhold man præsenterer den for.

Alt for ofte bliver udstillinger kun [didaktisk] evalueret med tilbagevirkende kraft – altså ved at spørge publikum efterfølgende hvad de synes om den færdige udstilling, og det er en skam!

For hvis man allerede i designfasen kendte mere til målgruppens særlige forventninger og behov, foruden det specifikke fags didaktiske egenskaber, kunne man inkorporere disse egenskaber meget mere effektivt i den færdige udstilling, og dermed have langt bedre chancer for at målrette de faglige pointer til sine gæster.

I mit tilfælde lavede jeg en dybdegående analyse af faget palæontologi – for at forstå hvilke egenskaber lige præcis denne disciplin indeholder i forhold til formidlingssituationer og forskellige målgrupper [denne analyse bliver præsenteret i et kommende blogindlæg], hvorimod min tidligere PhD-fælle, Line, i stedet lavede brugeranalyser parallelt med skabelsen af ‘sin’ udstilling Made in Space på Planetariet i København.

På denne måde kunne Line løbende integrere brugernes reaktioner og forventninger ind i det nye udstillingsdesign, som derved endte med at se væsentlig anderledes ud end forskernes oprindelige udkast. Astrofysik hører til de allertungeste naturvidenskabelige emner at formidle, og hvad designgruppen antog for basalt eller letforståeligt, blev simpelthen i visse tilfælde misforstået eller fravalgt af målgruppen, og måtte derfor præsenteres på nye måder for at kunne indgå i den færdige udstilling.

Planetariet endte altså med at etablere et unikt samarbejde mellem de astrofysiske udstillingsdesignere og en didaktisk forsker for at imødekomme gæsterne. Læs mere om det nytænkende koncept her:  https://www.magisterbladet.dk/aktuelt/2018/november/forskerhjaelp-aabnede-doeren-til-en-stoerre-maalgruppe

Den færdige udstilling

Designprocessen af en udstilling er altså et produkt af – ikke kun sin tid, som det så ofte fremlægges – men også af hele sin omverden – lige fra samfundets strømninger til gæsternes baggrundsviden og lige fra institutionens pædagogiske forankring til fagets didaktiske egenskaber. Alle disse faktorer er usynlige medspillere i skabelsen af en hvilken som helst udstilling, og det er vigtigt som udstillingsansvarlig at have dem alle for øje i sin planlægning, så man kan prioritere og integrere de forskellige behov.

Så når du næste gang besøger et museum, så kig evt. rundt og se udstillingen med designernes øjne. Har de taget hensyn til dig som publikum? Har de taget hensyn til sponsorerne? Til bygningen? Har de gjort indholdet levende – eller præsenteret det som en kostbar skat?

Intet er tilfældigt, men nogle gange er resultatet mere vellykket end andre!